"Børn må ikke blive en handelsvare"

Steen M. Andersen, generalsekretær for UNICEF Danmark.
Foto: UNICEF NYHQ2011_0600 MARTA RAMONEDA
 

Adoption af børn fra Etiopien har den seneste uge været til debat i Danmark. "Børn må ikke blive en handelsvare", siger UNICEF Danmarks generalsekretær Steen M. Andersen om UNICEFs holdning til adoption mellem to lande. Læs mere om, hvad UNICEF mener om international adoption her.

I Etiopien arbejder UNICEF for at styrke indsatsen for forældreløse og andre udsatte børn, så hjælpen altid tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.  

Baggrund

  • En undersøgelse fra 2011 viser, at 28 procent af børn under 18 år i Etiopien har mistet en eller begge forældre. Der vurderes at være 5,4 millioner børn uden en eller begge forældre i Etiopien.
  • Ifølge de seneste undersøgelser er Etiopien det afrikanske land, der adopterer flest børn til udlandet. I de seneste fem år er 26.100 børn blevet adopterede af forældre fra andre lande.
  • Et stigende antal internationale adoptionsorganisationer er begyndt at arbejde i Etiopien.
  • En undersøgelse fra den etiopiske regering viser, at omkring 45 procent af børnehjemmene opererer uden tilladelse eller med en udløbet tilladelse.

UNICEFs indsats

Da den etiopiske regering ikke har underskrevet Haagerkonventionen, der omhandler internationale adoptioner, arbejder UNICEF med regeringen for at skabe reformer, der kan styrke børnenes tarv.

UNICEF samarbejder med Ministeriet for kvinder, unge og børn om blandt andet følgende aktiviteter:

  • Bedre data om alternativ pleje
  • Revidering af standarder for alternativ pleje
  • Etablering af støttegrupper i lokalsamfund for at forhindre, at børn bliver skilt fra deres forældre.
  • En strategi for at begrænse institutionalisering af børn og med fokus på sporing og genforening af børn og forældre.

UNICEF arbejder også med at styrke kendskabet til Haagerkonventionen, så politikere og embedsmænd er opmærksomme på konventionens standarder i reformprocessen. UNICEF arbejder tæt sammen med den etiopiske regering og ngo’er for at styrke og udvide muligheden for alternativ omsorg og pleje af forældreløse børn såsom i den nærmeste familie, plejefamilier og adoption inden for landets grænser.

UNICEF mener, at pasning og pleje af børn i deres familier skal prioriteres, når det er muligt, og det er i barnets bedste interesser.

VIl du hjælpe med til, at arbejdet kan fortsætte?

 

Støt UNICEF